Cookies

Denne side bruger tredjepartstjenester, der kræver dit samtykke.

Kun nødvendige
Gå til indhold

Filtrering

Lær hvordan du filtrerer og sorterer listen i Godkend registreringer, så du kun ser de medarbejdere og projekter, du vil arbejde med.

Vores vidensbase er ny. Indholdet kan indeholde unøjagtigheder. Kontakt os ved spørgsmål.

Introduktion

Med filteret i Godkend registreringer afgrænser du listen til bestemte medarbejdere, projekter, mærkater eller løngrupper. Du åbner det med tragten under Indstillinger øverst til venstre. Det er især nyttigt, hvis du godkender for mange medarbejdere og vil tage én gruppe ad gangen.

Billede af hvor filtrering findes


1. Felter i Filtrer

Projekt mærkater

Vis kun registreringer på projekter med et eller flere bestemte mærkater.

Projekt

Vælg et eller flere projekter. Du kan også vælge Ikke tilknyttet projekt for registreringer uden projekt. Listen indeholder kun projekter, du har adgang til.

Løngrupper

Vis kun medarbejdere i en eller flere løngrupper, eller vælg Ingen gruppe. Feltet vises kun, hvis I bruger tilvalget Løngrupper.

Funktionær

Vælg Alle, Ja eller Nej. Feltet vises kun, hvis I bruger Lønadministration.

Sortering og Stigende/faldende

Sortér medarbejderne efter Medarbejder (navn) eller Medarbejder nr., stigende eller faldende.

Medarbejder mærkater

Vis kun medarbejdere med et eller flere bestemte mærkater.

Medarbejder type

Vælg fx Administration, App eller App og administration. Bruger I vikarer eller ressourcer, kan du også vælge dem.

Individuelle medarbejdere

Sæt flueben ved de medarbejdere, du vil se.


2. Sådan filtrerer du

1. Åbn filteret

Klik på tragten under Indstillinger.

2. Vælg dine filtre

Udfyld de felter, du har brug for. Listen opdaterer sig med det samme, og filtrene kan kombineres frit.

3. Luk vinduet

Klik Luk. Tragten er nu markeret, så du kan se, at et filter er aktivt.

4. Nulstil igen

Åbn filteret og klik Nulstil for at fjerne alle filtre.

Vinduet Filtrer

Til højre over listen vælger du, hvordan timerne summeres: Dagssum, Ugesum eller Skema.

Billede af hvor de finder, visningstyperne


3. Næste trin

Vælg hvilke oplysninger der vises på linjerne i Vis data.


4. Ofte stillede spørgsmål

Bliver mit filter gemt?

  • Ja. Filteret gemmes på din bruger og er aktivt, næste gang du åbner modulet.

Hvorfor kan jeg ikke vælge normtidsassistenterne, når jeg filtrerer på projekt?

  • Daglig og ugentlig normtid skal se hele medarbejderens dag og uge. Derfor slås de fra, når du filtrerer på projekter.

Kan jeg se projekter, jeg ikke er godkender for?

  • Nej. Filteret kan kun afgrænse det, du i forvejen har adgang til. Administratorer ser alle projekter.

Hvorfor mangler feltet Løngrupper eller Funktionær?

  • Løngrupper kræver tilvalget Løngrupper, og Funktionær kræver tilvalget Lønadministration. Kontakt support for at få det aktiveret.

Funktionen i Mobilplan

Læs om løn og HR i Mobilplan

Se hvad funktionen kan, og prøv Mobilplan gratis i 14 dage.

Har du brug for hjælp?

Vores konsulenter står klar til at guide dig videre.

Kontakt os