Cookies

Denne side bruger tredjepartstjenester, der kræver dit samtykke.

Kun nødvendige
Gå til indhold

Kvalitetssikring

Kvalitetssikring fra pladsen til færdig KS-rapport

Med Mobilplan dokumenterer montørerne arbejdet i appen, mens det sker. Billeder, tjeklister og tegninger havner selv på projektet, og til sidst samles det hele i én KS-rapport til kunden.

Sådan hænger det sammen i praksis

Et tagprojekt fra start til aflevering, med det hele i Mobilplan.

  1. 1

    Projektet oprettes fra skabelonen

    Tagprojektet får straks filgrupperne Tegninger, KS-dokumentation og Billeder og den rigtige KS-tjekliste.

  2. 2

    Kontoret sætter opgaverne på tagplanen

    Hver opgave bliver en markør på tegningen, som montøren kan se i appen.

  3. 3

    Montøren dokumenterer på pladsen

    Opgaverne lukkes i appen, tjeklisten udfyldes med billeder, og alt havner selv de rigtige steder.

  4. 4

    Kunden kan følge med

    Har I givet bygherren adgang, kan de se de tegninger og billeder, I har valgt at dele, i kundeportalen.

  5. 5

    Fejl rettes med en revision

    Opdager kontoret en fejl efter afleveringen, rettes skemaet, og den gamle version gemmes.

  6. 6

    KS-rapporten sendes til kunden

    Det hele samles i én PDF, som sendes via dokumentportalen.

KS-skemaer i appen, med billeder

Montøren finder projektets skemaer i appen, sorteret i kategorier som Kvalitetssikring, Aflevering og Arbejdsmiljø. Skemaet udfyldes på pladsen med tekst, tal, datoer, valg og afkrydsning, også uden internet.

Billeddokumentationen sidder direkte i skemaet. Et fotofelt kan fx være til skaden eller det færdige arbejde, og montøren tager billedet eller henter det fra telefonen, mens skemaet udfyldes. Skemaet kan også underskrives på skærmen.

Når skemaet er afsluttet, gemmes det som PDF på projektet. Et skema kan også sættes som obligatorisk, så projektet ikke kan lukkes, før det er udfyldt.

Skemaerne styres fra administrationen

I designer selv jeres skemaer i administrationen med overskrifter, tekstfelter, tal, datoer, ja/nej, valgmuligheder, fotos og underskrift. Hvert spørgsmål kan være obligatorisk eller valgfrit.

Skemaerne samles i kategorier, og I bestemmer, hvordan hver udfyldelse arkiveres, og hvilken skabelon PDF'en laves ud fra. Med projektskabeloner får nye projekter automatisk de rigtige skemaer og filgrupper, så ingen skal huske at sætte det op.

Ret et skema uden at miste noget

Kontoret kan både udfylde og rette skemaer med de samme felter som i appen, også fotos og underskrift. Det virker også på afsluttede projekter, for det er ofte efter afleveringen, at noget skal rettes.

Hver tidligere version gemmes som en revision med navn og tidspunkt. Så kan I altid se, hvem der har ændret hvad, mens montøren og kunden altid ser den gældende version.

Start enkelt med fotodokumentation

Kvalitetssikring behøver ikke at starte med et skema. Mange starter med billeder: montøren tager et billede i appen, og billedet ligger på projektet med det samme. Ingen billeder bliver liggende på telefonen, og kontoret kan se dem med det samme.

Billederne lægges i projektets filgrupper, fx Billeder og Tegninger, så det er nemt at finde det rigtige, også lang tid efter afleveringen.

Læs mere om foto og filer i Mobilplan.

Opgaver direkte på tegningen

Med plantegninger bliver en tegning af taget, bygningen eller etagen til et fælles overblik over, hvad der skal laves og hvor. Kontoret klikker på tegningen for at sætte en opgave, og opgaven vises som en nummereret markør: orange, når den er åben, og grøn, når den er afsluttet.

Ude på pladsen finder montøren de samme plantegninger i appen. Opgaven åbnes, der tages billeder og skrives kommentarer, og opgaven markeres som afsluttet. Kræver en opgave et billede, kan den ikke lukkes uden.

Del det, I vil, med kunden

Med kundeportalen kan I give en kontaktperson hos kunden adgang til et projekt. Kunden ser kun det materiale, I aktivt vælger at dele, fx tegninger og billeder, mens arbejdet står på. Alt andet forbliver internt hos jer.

Kundeportalen er et tilvalg. I bestemmer, hvilke kunder der får adgang, og hvilke filer de kan se. Læs mere om kundeportalen.

Én samlet KS-rapport til afleveringen

Når projektet er færdigt, samles dokumentationen i én KS-rapport. I vælger tegninger, skemaer og billeder fra projektet, og Mobilplan foreslår selv en opdeling efter filgrupper. Rapporten får en forside med jeres logo og en indholdsfortegnelse med sidetal og links.

Den færdige rapport kan downloades, gemmes på projektet eller sendes direkte til kunden med dokumentportalen, hvor kunden kan kvittere med sin underskrift.

Ofte stillede spørgsmål om kvalitetssikring

Ja. I opretter selv skemaerne i administrationen og vælger spørgsmålstyper, kategorier og PDF-skabelon. Har I særlige ønsker, hjælper vi gerne med opsætningen.

Ja. Kontoret kan rette et udfyldt skema, også efter afleveringen. Den tidligere version gemmes som en revision med navn og tidspunkt.

Ja. Et fotofelt i et skema kan gøres obligatorisk, og en opgave på en plantegning kan kræve et billede, før den kan afsluttes.

Ja. Skemaer kan udfyldes i appen uden forbindelse, og de synkroniseres automatisk, når telefonen er online igen.

Kun det, I deler. Kunden har ingen adgang, før I giver en kontaktperson adgang til kundeportalen, og her ser kunden kun de filer, I har slået til, og altid den gældende version af et skema. Filer, der er låst til kontoret, kommer aldrig med.

Nej. Mange starter med fotodokumentation i appen og tager skemaer, plantegninger og kundeportal i brug, når de er klar.

Vil du høre mere om kvalitetssikring?

Vi svarer gerne på dine spørgsmål om kvalitetssikring i Mobilplan. Skriv dig op, så ringer vi til dig.

Din besked er sendt!
Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt

Noget gik galt!
Prøv igen senere

Det siger vores kunder om Mobilplan

Tag os på ordet, eller spørg vores kunder. Du bestemmer.

Med Mobilplan har vi fået en skræddersyet løsning, hvor det hele er samlet på et sted. Vi sparer meget tid og har fået mere tryghed og struktur

Chris Angel Randa

Projektleder , BG Anlægsteknik

Vi bruger i dag Mobilplan i Danmark, Norge og Sverige, og vi har kun ganske lidt papirflytteri tilbage. Vi har fået et helt andet overblik over vores arbejdskort og økonomien i dem. Implementeringen af Mobilplan har desuden betydet at vi også i vores ERP system, har fået skabt overblik. ET sted. Næste skridt bliver at samle 3 lande i et fælles Mobilplan.

Irene Ryssel

Operationel Direktør , UN Mobilkraner A/S

Mobilplan er et brugervenligt system som har hjulpet os med at få styr på vores planlægning og timeforbrug. Servicen er bestemt godkendt, og de er altid klar til at give en hjælpende hånd. Vi har været igennem et godkendt forløb med at få systemet implementeret.

Kenn Nielsen

After Sales Manager , DSI Freezing Solutions

“Da vi startede med Mobilplan for 3 år siden, var vi 18 mand i marken. Nu er vi vækstet med langt over 100%. Det er kun muligt, fordi vi har helt styr på alle processerne. Det har vi med Mobilplan.”

Kristian Grevlund

Direktør , Grevlund Montage

Ekstremt fleksibel løsning, som kan bygges efter specielle behov. Langt bedre end den større, men ufleksible løsning vi havde tidligere.

Kurt

Anmeldelse på Trustpilot , CM ISO A/S

Mobilplan er rygraden i vores forretning. Her styrer vi alt fra projektkalkulation, registrering af timer og materialer til økonomisk rapportering. Jeg anbefaler Mobilplan til alle jeg taler med.

Lars Valentin

Medejer og daglig leder , LKA Entreprise A/S

Har brugt Mobilplan de sidste 7-8 år, har været glad og tilfreds med deres service. Senest i dag, hvor jeg lavede en fejl der fra mit sted ikke kunne genoprettes. Heldigvis fik jeg fat i en dygtig og meget kompetent medarbejder derinde, der i løbet af ganske få minutter fik genoprettet, så alt kørte som i olie. Tusind tak.

Morten Göricke

Anmeldelse på Trustpilot , Fensmark Miljø

Vi har været vildt glade for mobilplan som tidsregistrering, da det har gjort processerne omkring projektstyring, løn og fakturering meget hurtigere og nemmere. Samtidig har det hjulpet os til at blive mere digitale, og sænke mængden af papirer på kontoret. Mobilplan har derudover hele tiden været meget lydhør overfor vores ideer og rettelser, og har hele tiden hjulpet os med at få det bedste produkt til præcis vores virksomhed.

Nicklas Fast

Anmeldelse på Trustpilot , Skanda A/S