Tidsregistrering og loven

Siden sommer 2024 har det været et lovkrav, at alle danske virksomheder uanset størrelse, skal dokumenterer hver medarbejderes arbejdstid dagligt og ned til pr. time.

EU direktivet (arbejdsdirektivet), der danner grundlag for lovkravet, har flere formål, dog primært at sikre lønmodtagernes rettigheder, herunder 3 vigtige områder, som vi ser nærmere på her.

48 timers reglen

En medarbejders gennemsnitslige ugentlige arbejdstid, må ikke overskride 48 timer over en samlet periode på 4 måneder.

Det vil sige planlagt overarbejde ikke påføres samme medarbejder mere end 4 måneder af gangen.

11 timers reglen og ugentlig fridag

11 timers reglen

Inden for 24 timer skal hver medarbejder have mindst 11 timers fri – De 11 timer skal være sammenhængende i et stræk.

Mindst 1 ugentlig fridag

Medarbejderne har ret til mindst 1 ugentlig fridag

Tidsregistreringen skal kunne dokumenterer at ovenfor anførte regler er overholdt.

Krav til arbejdsgiver

Arbejdsgiveren skal indføre et objektivt, let tilgængeligt og pålideligt tidsregistreringssystem.
Systemets form er ikke den vigtige faktor, det kan være et gammeldags stempelur med papkort eller et digitalt planlægningssystem i en APP hver med arbejder downloader.

Den registrerede tid skal være tilgængelig i 5 år og hver enkelte medarbejder skal have mulighed for at få adgang hertil under hele ansættelsen.

Et simpelt Excel-ark opfylder sjældent kravene, fordi det ikke nødvendigvis er tilgængeligt hele tiden og fordi der stilles betydelige dokumentationskrav for at bevise, at det er beskyttet mod manipulation og understøttet af korrekte backup-processer.

Krav til ansatte

Medarbejderne har pligt til at anvende det opsatte / udleverede system til at registrere ankomst, pauser og sluttidspunkt.

Det er arbejdsgiver, der er ansvarlig for den ansatte opfylder pligten.

Stillinger, der er undtaget

I visse tilfælde tilrettelægger en medarbejder selv sin tid og arbejder uden nogen fast referenceramme, hvorfor det ikke vil give mening at registrere tid på samme måde, som ved faste arbejdstider.


Det kan f.eks. være som kørende sælger, hvor der besøges virksomheder i aftentimerne osv.

Flekstid er ikke nok for fritagelse, der skal være fuld kontrol over at tilpasse egen arbejdstid og det skal fremgå af ansættelseskontrakten.

Direktøren er ikke underlagt lovgivningen.

Fleksibilitet i lovkravet

En arbejdsgiver må gerne forud udfylde forventet arbejdstid således medarbejderen kun skal godkende afvigelser f.eks. sygdom, overarbejde og ferie.


Tolkning af loven

Vi gør opmærksom på, der er ganske få referencedomme på området og tolkningen af lovteksten vi har gengivet herover, ikke kan anvendes som juridisk reference – her bør en specialiseret advokat inden for ansættelsesret kontaktes