Er virksomheden klar til at blive flere?
Vil I gerne vokse fra 10 til 100 medarbejdere, kræver det mere end flere ordrer. Opbygningen, ansvarsfordelingen og systemerne skal kunne følge med. Her er tre konkrete råd.
1. Sæt mål, og skriv dem ned
Hvad vil I gerne opnå? Når målene er skrevet ned, kan I tale om dem, justere dem og arbejde mod dem sammen med medarbejderne. Brug spørgsmålene her som udgangspunkt:
Hvor mange medarbejdere vil I være, og hvor mange afdelinger?
Skal I arbejde lokalt, nationalt eller også i udlandet?
Hvad er planen på lang sigt, fx salg eller generationsskifte?
2. Beskriv, hvordan I arbejder
Ingen kender virksomheden bedre end dig. Men vil I vokse, kan forretningen ikke kun ligge i ét hoved. Skriv ned, hvordan I arbejder, så nye medarbejdere kan komme hurtigt i gang, og de nuværende kan lære fra sig.
Hvordan er virksomheden organiseret, og hvordan er ansvaret fordelt?
Hvordan ser arbejdsgangene ud, både de skrevne og de uskrevne?
Hvem er jeres kunder, leverandører og samarbejdspartnere?
Hvad sælger I, og hvad gør jer bedre end de andre?
3. Sørg for, at jeres system kan følge med
Med flere medarbejdere bliver det dyrere at have timer på sedler, data i flere systemer og regler, der regnes ud i hånden. Det, der var en irritation med 10 medarbejdere, koster mange timer med 50.
Saml derfor tid, sager, løn og kvalitetssikring i ét system, der taler sammen med jeres økonomisystem, og som kan sættes op til nye afdelinger og faggrupper, når I vokser.
Læs derfor skal du ikke nøjes med dit gamle IT-system, eller se hvad Mobilplan koster.